GODE RÅD MOD TØR OG KLØENDE HOVEDBUND

Du kender måske til tør eller irriteret hovedbund, som kan give anledning til kløe. Selvom dette er helt normalt, kan det være en både generende og frustrerende udfordring. Heldigvis findes der en række tiltag, som kan hjælpe med at reducere effekterne af tør hovedbund.

Hvorfor får man tør hovedbund?

En tør hovedbund kan skyldes flere faktorer, men den primære årsag er, at din hud mangler fugt og næring. Den manglende fugt og næring kan skyldes eksterne faktorer som temperaturer, kost og varme stylingredskaber – alt sammen noget, som kan være med til at udtørre hovedbunden. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at en tør hovedbund kan skyldes en kombination af flere faktorer.


Hovedbunden består bl.a. af en masse talgkirtler, som er afgørende for din hovedbunds generelle sundhed. Talgkirtlerne producerer fedt til hovedbunden, og hvis denne produktion er mangelfuld, kan det resulterer i en tør og kløende hovedbund. 


Hvis du har tendens til, at din hovedbund bliver tør og klør, eller hvis den generelt er sensitiv, kan det være en fordel at identificere, hvilke faktorer der påvirker netop din hovedbund, hvor du derefter lettere kan behandle udfordringen.

Hvornår får man en tør hovedbund?

Både mænd og kvinder kan rammes af en tør og kløende hovedbund, men det er individuelt, hvor stor en udfordring det er. 


For nogle opstår den tørre hovedbund i perioder grundet eksterne faktorer, mens det for andre er en gene, der mere eller mindre altid er der.


En tør hovedbund kan særligt være en udfordring, når årstiderne skifter og temperaturen falder. Du har måske oplevet, at din hud har tendens til at blive tør om vinteren, og det er faktisk det samme, som sker i hovedbunden. Derfor er din hovedbund også mere udsat i vintermånederne, hvor luften er kold og tør, og luftfugtigheden er lav. 


Tørheden skyldes, at huden skal vende sig til den kolde og tørre luft, og derfor er det vigtigt, at du er ekstra opmærksom på at give din hovedbund den rette pleje. 

Sådan forebygger du tør hovedbund

Som sagt er det vigtigt at identificere, hvad årsagerne til den tørre hovedbund er, før man kan give hovedbunden den rette pleje. Det kan derfor være nødvendigt at gennemgå sin nuværende hovedbunds- og hårplejerutine, da årsagen til udfordringen kan gemme sig her. 


Der findes ikke en komplet løsning mod tør hovedbund, men der findes tiltag, som du kan benytte for at forebygge denne udfordring. Faktisk findes der relativt simple tiltag, som du kan benytte dig af, og du kan starte forebyggelsen allerede i dag. 


1. Brug en mild hårshampoo med beroligende egenskaber

 

Hvis du har en sart hovedbund, kan det være en fordel at benytte sig af en mild hårshampoo, der er udviklet særligt til at pleje tør hovedbund. Hos Vichy har vi udviklet Dercos Ultra Soothing Shampoo, som er velegnet til tørt hår. 


Denne milde shampoo er formuleret med Sensirine, Panthenol [B5] og Glycerin, som blandt andet hjælper med at bevare hovedbundens balance, styrke hårfiberne og berolige kløe forårsaget af tørhed. Resultatet er et blødt og glansfuldt hår samt en hovedbund, der føles ren og behagelig.


2. Undgå at vaske hår for ofte

 

Hvis du har tendens til tør hovedbund, kan du med fordel undgå at vaske håret hver dag. Hyppig hårvask risikerer at sætte hovedbunden ud af balance, da det renser hovedbunden for dens naturlige olie. Derfor kan færre hårvaske sørge for, at den naturlige olie får mulighed for at fugte hovedbunden, hvilket kan reducere tørhed. 


3. Vær opmærksom på vandets temperatur og føntørring

 

Det samme gør sig gældende i forbindelse med vandets temperatur, når du vasker håret. For at forebygge tør hovedbund bør du vaske håret med tempereret vand, gerne omkring 37 grader. For varmt vand har nemlig en udtørrende effekt.


Hvis din daglige rutine også består af føntørring af håret, bør du samtidig være opmærksom på, at dette kan virke udtørrende for dit hår og hovedbund. Varmen fra føntørreren kan være en af årsagerne til, at din hovedbund føles tør og stram efter badet. Det kan derfor være en fordel at vaske håret i god tid, så det har tid til at lufttørre eller at føntørre håret med lav varme.  

Forskellen på tør hovedbund og skæl

Selvom tør hovedbund og skæl er forskellige tilstande, deler de symptomer såsom kløe, rødme, irritation og flager. Disse ligheder kan gøre det vanskeligt at vurdere din hovedbunds tilstand.


Tør hovedbund og skæl kan derfor minde om hinanden. Dog er der nogle forskelle, som du kan være opmærksom på, når du skal finde den rette pleje til din hovedbund. 


Hvis din hovedbund er tør vil de dryssende flager typisk være mindre tørre, små og hvide, mens flager fra skæl oftest opleves større, gullige og mere fedtede. Den hyppigste årsag til skæl er en overvækst af gærsvampen Malassezia furfur i hovedbunden. 


Derudover har din hovedbunds tilstand indflydelse på dit hårs udtryk. Hvis din hovedbund er tør, vil du typisk have tendens til tørt hår, hvor det særligt er spidserne, som udtørrer. Hvis du derimod døjer med skæl, kan du have tendens til mere fedtede længder i håret. 


Du kan læse mere om skæl i hovedbunden, hvis du ønsker at blive klogere på, hvordan du kan forebygge denne udfordring. 

OVER 25 MIO. HUDANALYSER UDFØRT I HELE VERDEN, FÅ DIN EGEN NU!

START DIN ANALYSE