Sådan vælger du den bedste deodorant til sensitiv hud

Huden under armene er særligt følsom. Se her, hvordan du bruger en deodorant, hvis du har sensitiv hud.

Hvad er forskellen på en deodorant og en antiperspirant?

Undersøgelser(1) viser, at op til 23 % af kvinder og 13,8 % af mænd oplever mindst én uønsket hudreaktion om året på grund af et personligt plejeprodukt. Faktisk(2) er deodoranter og antiperspiranter to af de hyppigst testede produkter, der anvendes til personlig pleje - millioner af forbrugere påfører dem i deres armhuler hver eneste dag(3) og oplever efterfølgende sensitivitet og andre reaktioner.

Sved er uden lugt og får kun en lugt, når den reagerer med hudens bakterier. Alle har bakterier på huden - men den måde, huden reagerer på sved på, er forskellig fra person til person.
Der findes to måder at blokere lugt på: enten ved at maskere lugten eller ved at modvirke produktion af sved.

Deodorant, en lugtmaskering bruges til at desodorisere (gøre lugtfri) eller maskere den lugt, der forårsages af denne bakterielle reaktion. Derimod bruges antiperspirant, en sved-blokker, til at stoppe sveden. Formlerne er udviklet til at tilstoppe porerne i underarmene, forhindre sved i at trænge ud og reagere med bakterierne. Ingen sved betyder ingen bakteriel reaktion, hvilket betyder ingen lugt(3).

Hvorfor er armhulerne mere følsomme?

Både deodorant og antiperspirant kan bruges på et område af kroppen, der har en tilbøjelighed til sensitivitet. Den tynde, sarte hud under armene kan være særligt sårbar og sensitiv - særligt hvis der er sved og bakterier involveret. Faktisk udsættes området i underarmene for et større transepidermalt vandtab (TEWL) og mindre mængder af naturlige fugtgivende faktorer (NMF - Natural Moisturizing Factors). Dette betyder, at huden er mindre i stand til at kunne bibeholde fugt, og at den er mere tilbøjelig til at udvikle tørhed.
Dertil kommer, at repetitiv adfærd som barbering og voksbehandling også svækker hudbarrieren og kan resultere i tør, flaget hud(4). Derudover fjerner barbering af armhulerne regelmæssigt huden og de små hår, der beskytter den. Disse faktorer - sammen med varme, fugtighed, friktion med tøj og deodorant - kan resultere i en reaktion i huden eller en tilbøjelighed til at udvikle sensitiv hud(3).

Hvilke ingredienser skal du holde øje med i en deodorant?

Det er vigtigt at vælge deodoranter, der er hypoallergene og udviklet til og testet på sensitiv hud. Ingredienser som Vichy vulkansk vand, D-Panthenol, kokosolie og mineraler som natrium, calcium, karbonat og magnesium, der kan findes i vores deodoranter, har også en beroligende effekt på sensitiv hud. Det er også en god idé at undgå visse æteriske olier(5), der kan forværre sensitiviteten, såsom ylang-ylang og citrongræsolie. Det er generelt vigtigt at være opmærksom på økologiske hudplejeprodukter - særligt dem med æteriske olier kan også irritere huden, lyder rådet fra dermatolog dr. Nina Roos.

Derudover er det værd at holde øje med nye teknologier, såsom MgO (magnesiumoxid) i deodoranter. Denne ingrediens er den samme, som gymnaster bruger til at opsuge fugt fra deres hænder, og den har vist sig at være særdeles effektivt som antibakterielt middel. Magnesiumoxid er i stand til at neutralisere de syreholdige molekyler, der forårsager kropslugt, og er lige så effektiv i forhold til at forhindre lugt som en antiperspirant. Undersøgelser* har vist, at det reducerer 30 % af lugten 48 timer efter sidste anvendelse. Og da magnesiumoxid desuden kan opsuge det dobbelte af sin vægt i vand (fire gange mere end talkum), er det også effektivt til at sørge for, at dine armhuler forbliver friske og tørre hele dagen.


*Bekræftet in vivo ved anvendelse af sensorisk testning

Tegn på sensitivitet, som ikke nødvendigvis blusser op umiddelbart efter anvendelse af deodorant, inkluderer ofte:
●        Udslæt
●        Brændende svien
●        Kløe
●        Tørre pletter

KILDER:
1. Orton, DI. et al, 'Cosmetic allergy: incidence, diagnosis, and management' i Am J Clin Dermatol. (2004) 5(5) pp.327-37.
2. Uter, W. et al, 'Patch test results with patients' own perfumes, deodorants and shaving lotions: results of the IVDK 1998-2002' i J Eur Acad Dermatol Venereol. (2007) Mar; 21(3):374-9.
3. Zirwas, M. et al, 'Antiperspirant and Deodorant Allergy' i The Journal of Clinical and Aesthetic Dermatology (2008) Sep; 1(3): 38–43.
4. Turner, G.A, 'Impact of shaving and antiperspirant use on the axillary vault' i International Journal of Cosmetic Sciences 29.1 (2007) pp.31-8
5. Lalko, J. et al, 'Investigation of the dermal sensitization potential of various essential oils in the local lymph node assay' i Food Chem Toxicol. (2006)

OVER 25 MIO. HUDANALYSER UDFØRT I HELE VERDEN, FÅ DIN EGEN NU!

START DIN ANALYSE