Hvad er pigmentpletter?
Pigmentpletter - også kendt som leverpletter, alderspletter eller solar lentigines - kan opstå som konsekvens af aldring, UV-stråler, akne, hormoner, genetik, tobak eller forurening. En formørkning af huden udvikler sig, når et overskud af melanin - det brune pigment, der producerer normal hudfarve - danner aflejringer i huden.
Pigmentpletter, der ofte udvikler sig først på midaldrende og ældre hud, bliver som regel både større og stiger i antal i løbet af årene, efterhånden som man bliver ældre.
Hvad forårsager pigmentpletter?
I forbindelse med den proces, der er kendt som hyperpigmentering, øges produktionen af melanindannende hudceller (melanocytter) og akkumuleres i det overfladiske lag af huden på grund af en række faktorer. Som årene går, kan en kumulativ effekt af UV-eksponering, forurening og hormoner føre til en stigning i produktionen af melanin og således også en stigning i intensiteten af hyperpigmentering. Når huden udsættes for UV-stråler, producerer den melanin for at beskytte sig selv, hvilket skaber den gradvise fremkomst af solbrun hud. Men denne produktion af melanin kan hobe sig op og forårsage permanente mørke pletter på huden, hvilket betyder, at solen er én af de primære årsager til mørke pletter.
Forandringer i huden forårsaget af UV-stråling skyldes delvist dannelsen af frie oxiderede radikaler, der forårsager svækkelse af cellestrukturer og -funktioner (lipidperoxidation), DNA-skader (oxidativt stress) eller proteiner, hvilket fører til deregulering i genekspressionen for visse gener (Kilde: Niki, 1991). Denne skadelige fotoaldringsproces, der er forårsaget af solen, har vist sig at føre til rynker, slaphed og pigmentpletter(1).
Sådan forebygger du pigmentpletter: UV-beskyttelse
I årtier har den vestlige kultur tillagt solbrun hud stor æstetisk værdi. Men allerede i 1930'erne advarede specialister om soleksponeringens sandsynlige langsigtede negative effekt på hudens aldring. Siden dengang har en overvældende mængde af forskning bekræftet denne negative effekt: Det er bevist, at det at eksponere huden for sol uden beskyttelse fører til skader på huden - hvad end der er tale om umiddelbare effekter som solskoldning eller længerevarende følger som pigmentpletter(2). Det er afgørende for at forebygge pigmentpletter(3), at man anvender hudplejeprodukter, der indeholder solfiltre til at beskytte huden mod de skadelige UV-stråler. Gør det til en vane at bruge en daglig solbeskyttelse som Vichy Capital Soleil UV-Age Daily SPF50+. Denne ultralette solcreme indeholder ikke kun en bredspektret beskyttelse mod solens stråler men også niacinamid, som hjælper med reducere eksisterende pigmentpletter og udjævne hudtonen.